Mit navn er Bente Kongensgaard, opvokset i Thy, men  har nu boet i nærheden af Hodsager siden 1991.  
Jeg har lavet næsten al slags håndarbejde siden jeg var 16 år.   
Dengang var jeg ikke så nøjeregnende med materialerne - det var der ingen, der var, men i dag laver jeg kun håndarbejde af naturmaterialer. Strømpegarn og mohair er dog med lidt kunststof, for holdbarhedens skyld. 
Der er mange myter omkring uld. Men fakta er, at uld isolerer - både mod kulde og varme.
Produkter af uld bør være tynde og lette - hellere flere lag. Et tyndt sjal med hulmønster kan være nok en kølig sommeraften.
Varme fødder - eller håndled - betyder, at man har varmen i resten af kroppen.
En underdyne af uld til småbørn gør, at selv om de sparker (uld)-dynen af, så vågner de ikke, fordi de stadig har varmen fra underdynen.
Uldunderlaget gør, at de stadig kan holde varmen.
Jeg har lavet liggeunderlag/rullemadrasser/topmadrasser af uld og med en ulddyne over, er temperaturen perfekt både sommer og vinter.
Ulddynen er punkstukket(i hånden) - d.v.s. at ulden "ligger løst" i bomulds bolsteret. Der er mellem 80 og 90 punkter på en voksendyne.
En anden fordel ved at lave sin egen dyne er, at man kan lave dynen i den ønskelige størrelse.
En voksen dyne - 140 x 200 - kan man lave på 3-4 timer - i hånden. Og materialer koster ca. 300-400 kr.
Kurser afholdes på Lystbækgaard ved Ulfborg, se www.lystbaekgaard.dk for yderligere oplysninger.